Keep it real videoen

Nu har jeg fået videoen fra MTV! Underligt at se sig selv, men synes at den er blevet sjov.. Interviewet er optaget hjemme hos mig selv. De var omkring 6 teknikere og en masse udstyr kastet ind på mit lille værelse, og så skulle jeg bare sidde der på sengen og være helt mig selv og meget “real”.

[MEDIA=1]
Dansescenen var virkelig sjov at lave, blev virkelig overrasket da regissøren havde malet et 3 gange 2 meter stort graffitiportræt af mig. Jeg fik det bagefter. Det kunne blive et ret nyskabende baggrundstæppe til en kirkekoncert en dag:-)

Der er fire andre film med andre unge musikere og musikelskere, alle har lidt det samme tvist. En klarinetspiller bliver puttet ind i det vilde gangstermiljø og en harpenist sidder og spiller mellem ferrarier. Det er så utroligt langt væk fra vores virkelighed som klassiske musikere, derfor var det en rigtig fed oplevelse. Tænk hvis man tog nogle hiphoppere og puttede dem ind i vores miljø..

Hvad synes du om filmen?