Léonie Sonnings Musikfond giver stipendiat

Pernille Petersen er blandt dette års modtagere af Léonie Sonnings Musikfonds stipendiat på 60.000 kr. til unge musikere også kaldet Den Lille Sonningpris. Årets modtagere blev netop offentliggjort i dag og det er en stor ære at være i det fornemme felt.

Læs mere på www.sonningmusik.dk
Pengene skal investeres i studie og inspirationsrejser samt i nye instrumenter.

Lady Baroque spiller koncert i Hedehusene

På søndag den 30. januar kl. 15.00 spiller Lady Baroque koncert i Ansgarkirken i Hedehusene. Denne gang er trioen udvidet til en kvartet da Hanna Loftsdottir spiller med på cello og gambe.

DSC_0093-cut-bw

Programmet bliver et levende og varieret program fra højbarokken med Bachs Musikalisches Opfer, Couperins L’apothéose de Corelli og sonater af Biber og Castrucci.

Se www.hedehusenekirke.dk

Radio optræden på P2

Mandag den 10/1 2011 kl. 19.00 bliver der bragt interview og uddrag fra min debut sidste efterår i programmet unge spiller klassisk på P2. Programmet genudsendes 4/2 2011 kl. 19.00 på P2 hvis i ikke kan nå at høre det på mandag.

Desuden bragte P2 tirsdag den 4/1 2011 i eftermiddagsprogrammet klassisk update et interview vedrørende CD’en “Sonatas by Mr. Castrucci and Mr. Geminiani” og spillede en sonate fra CD’en.

Stort musiklegat

Pernille Petersen er dette års modtager af Børge Schrøder og hustru Herta Finnerups musiklegat på 50.000 kr.. Det er en stor ære at være blevet udvalgt til dette legat.

I forlængelse af prisuddelingen planlægges der en koncert i Holmens Kirke i 2011 i samarbejde med organist Jakob Lorentzen.