News

FamilienJul_Final-plakat_lille

– Skal du i biograften, så lyt efter lidt blokfløjte! Pernille Petersen medvirker på lydsiden af Familien Jul, der netop nu kører i de danske biografer. Musikken er komponeret af Nicklas Schmidt. Se mere om filmen på familien-jul.dk

nielslyhne

– Pernille Petersen medvirker sammen med syv andre kollegaer i Niels Lyhne Løkkegaards lydkunst projekt Sound x Sound for 8 blokfløjter. Værket er udgivet på vinyl og releasen bliver fejret ved en koncert i KoncertKirken den 18. december. Læs mere her: nielslyhneløkkegaard

Woodpeckers B&W

– Woodpeckers Recorder Quartet turnerer netop nu i Nordnorge med børneforestillingen Kvidrende Klange. Touren er arrangeret af norske Rikskonserterne og kvartetten spiller i løbet af tre uger 31 koncerter rundt om i Troms fylke.

Ny CD ud nu: Busy Bees and Birds – Works for recorder by Mogens Christensen

conver

En gang i starten af 2011 blev beslutningen om at påbegynde dette mastodont projekt taget. Jeg skulle indspille den danske nulevende komponist, Mogens Christensens samlede blokfløjteværker. Indspilningerne har siden da stået på fra tid til anden og denne meget krævende og stemningsfyldte musik foreligger nu endelig som en fysisk CD. En lille ting man kan eje og gemme og som ikke forsvinder ligesom alle koncerterne. Jeg er så glad og stolt over at vi har kunnet gennemføre dette og mangler nu blot at slå de allersidste søm i:

På tirsdag den 11. november kl. 19.30 holder vi release koncert og reception i Bistrup Kirke i Birkerød i forbindelse med Vinter Musik Festivalen. Her vil jeg og Per Pålsson, guitar spille musik fra CD’en samt byde på små godter af andre danske nulevende komponister.

Og på onsdag den 12. november kl. 19.30 i Birkerød Sognegård, Kirkevej 2, Birkerød er der dansk premiere og uropførelse af 2014 versionen af “Busy Bees” – en blokfløjtekoncert af Mogens Christensen. Her spiller Messerkvartetten – Danmarks eneste elektriske strygekvartet og Pernille Petersen.

Læs mere om festivalen her:
ny-musik-birkeroed.dk

Læs mere om CD’en her i DaCapos nyhedsbrev:
dacapo-records.dk

Fra DaCapos nyhedsbrev:
Kalejdoskopisk fuglesang
Blokfløjtemusikken på denne nye CD kredser om fløjtende fugle, summende bier – med afstikkere til en usædvanlig, historisk nodebog, som 1700-tallets blokfløjtespillere brugte af til at “oplære” sangfugle i bur.

I musikken af Mogens Christensen finder man samtidig et væld af citater fra anden historisk fuglemusik – og det hele forbindes i et tidløst kalejdoskop af akustiske og elektroniske klange omkring blokfløjtesolist Pernille Petersen

Izar Melting Pot Ensemble

I disse dage spiller Izar Melting Pot Ensemble rundt om i det Sjællandske:

25. oktober kl. 11.30 i Farum Kulturhus

29. oktober kl. 19.30 Ordrupgaard. I forbindelse med gentoftebarokdage.dk

Derefter: IZAR MELTING POT ENSEMBLE INDSPILLER DEBUT ALBUM!
Albummet vil udkomme digitalt og på CD til forår/sommer 2015. Vi glæder os meget!

izar1
foto: Henrik Schaarup

Fire fuldblods musikere med vidt forskellig musikalsk og kulturel baggrund er gået i dialog. Izar Melting Pot Ensemble er en kulturhistorisk smeltedigel med globaliserede følelser i kog! – Middelalder, renæssance, mellemøstlige og nordiske kompositioner samt improvisation i ét.

Izar Melting Pot Ensemble præsenterer en alternativ musikalsk historiefortælling fra 1300-tallet til idag. Izar fortæller igennem musikken om kulturelle smeltedigler i den sene middelalder/ tidlige renæssance og i samtidens globaliserede samfund og kulturer.

nykvartet2

Izar spiller både svingende og kompleks middelalder-, renæssance- og mellemøstlige kompositioner, blandt andet fra et cirka 600 år gammelt italiensk manuskript med instrumental musik og fra arabiske overleveringer.

Derudover spiller ensemblet melodier fra nordisk folkemusik og blander det hele med improvisationer. Musikken kommunikerer over en periode på 1000 år. Ældgammel dans, swing og folkemusik mødes med moderne æstetik og improvisation. Det swinger, og det er moderne.

Målet er delvist at genskabe den følelse af åbent land og muligheder, der ledte til udviklingen af vestlig klassisk musik i Italien. Middelalderens Italien var stærkt påvirket af tilstedeværelsen af arabisk kultur i Europa, hvilket man hører tydeligt i sangene og estampitaerne fra vores manuskript.

izar2

Ensemblet fortæller:
Ingen ved nøjagtigt, hvordan denne musik har lydt, men med vores smeltedigel-ensemble genskaber vi et band, som det muligvis kunne have set ud i 1400-tallets Italien. Arabisk oud, trommer, fløjter og drejelire bobler lystigt i sit sammenkog, og duften minder os om nutidens globalisering og kulturelle udveksling bl.a. mellem vesten og mellemøsten.