Sidste sommer på Hirschholm

På søndag den 18. marts kl. 15.00 spiller og fortæller Pernille Petersen og Ensemble Castrucci på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm. Det handler om den spændende historie om Struensee hans elskerinde Dronning Caroline Mathilde og den fløjtespillende Maitre des Plaisirs Grev Brandt. Vi har støvet den autentiske hofmusik frem og fortæller om musikken ved hoffet og ved jagterne på Hirschholm slot.

Derudover holder Lisbet Hein fra Hørsholm Egns Museum og museumsdirektør Jette Baagøe fra Jagt- og Skovbrugsmuseet foredrag.

Billetter koster 120 kr. pr. person og inkluderer et glas hvidvin med en 1700-tals snack. De kan købes på forhånd i Butikken på Jagt- og Skovbrugsmuseet eller bestilles på museum@jagtskov.dk

Læs mere på jagtskov.dk

The New Consort: Isola Abbandonata

De næste par uger giver The New Consort to koncerter under overskriften “Isola Abbandonata” (Den øde Ø).

Med værker af komponister som bl.a. Monteverdi, Merula, Purcell, Uccelini og Frescobaldi vil tilhørerne blive ført ud på en rejse i forladtheden og længslen i mangfoldige udgaver. Lige fra den helt konkrete fysiske isolation f.eks. i sagnet om Ariadne, der forlades på øen Naxos af sine elskede Teseus til kejser Neros ulykkelige hustru Ottavia, der forvises til en øde ø, da kejseren bliver træt af hende, og videre til jomfru Marias længsel og forladthed, da hun gennemlever sønnens lidelseshistorie. Igen videre igennem nogle af de mange andre musikalske udtryk for ikke gengældt kærlighed, som er så stor en inspiration og drivkraft i poesiens og musikkens verden. Men det er ikke alt sammen længsel og lidelse: hvem ved, måske ender det lykkeligt?


New Consort er et nyt ungt ensemble, der består af Pernille Petersen på blokfløjte, Hanna Loftsdottir på barokcello/ gambe, Gunnhild Tønder på cembalo og mezzosopran Maria Kontra. De fire medlemmer af ensemblet har arbejdet sammen i forskellige sammenhænge i løbet af de sidste par år, men har i New Consort fundet sammen om glæden for den helt tidlige musik.

Ensemblets sammensætning af instrumenter og vokal kombineres på flere måder i det afvekslende repertoire, der omfatter sange med cembaloledsagelse, såvel som sonater for soloinstrument og cembalo samt værker, hvor hele ensemblet spiller sammen.

De to koncerter er:
19. februar kl. 16.00: Frihavns Kirke, Willemoesgade 68, 2100 København Ø.
4. Marts kl. 15.00: Helligåndshuset, Erik Menveds Plads 1, Randers.

Koncert i Odense 13. november kl. 15.00

På søndag den 13. november spiller jeg og Bjarke Mogensen koncert i Odense Musikforening. Koncerten er på Musikbiblioteket i Odense – lige ved Brandts Klædefabrik.

For mit vedkommende bliver det sæsonens sidste koncert, da jeg herefter går på barsel. Jeg vender stærkt tilbage til næste forår:-)

Koncerten på søndag bliver med musik af Christensen, Lohse, Vivaldi, Stravinsky og mange andre. Koncerten er skabt med henblik på mødet i mellem de to meget forskellige instrumenter blokfløjte og accordion og arbejder med forskelle og ligheder i klang og repertoire. Koncerten har således en del der arbejder med tidlig musik og en del der arbejder med musik fra Rusland og Balkan.

P2 går over til DAB

Nu er P2 gået over til DAB i dagtimerne, så skal du stadig høre P2 om formiddagen, så skal du have fat i en DAB radio.
Læs og hør mere om mine DAB radioer i dette P2 interview:

www.dr.dk/P2