Halloween i Trinitatis

Imorgen aften, den 31. oktober, medvirker jeg som en del af Trinitatis Kammerorkester i opførelsen af to kantater af Bach i Trinitatis Kirke. Det er de utroligt smukke “Lass, Fürstin” og “Actus Tragicus” -to begravelseskantater i aftenens anledning. Solisterne er Nina Bols Lundgren, Linnea Lomholt, Adam Riis og Erlend Tyrmi.

Koncert i Trinitatis Kirke, København, 31. oktober kl. 20.00. Entré 80 kr.

Koncert i Tune kirke 2008

Hvis nogle har luret på at gå til koncert i Tune Kirke på mandag den 24. september, bliver jeg nødt til at skuffe dem. Koncerten er først 24. september 2008.

Hjemme igen

Så er konkurrencen i Montreal overstået, og jeg er hjemme i København igen. Alting gik godt og det var en fantastisk oplevelse. Jeg blev nummer fem ud af sytten og er godt tilfreds.
Der var mange rigtigt gode spillere fra hele verden og mange spændende nye bud på hvordan man kan lave et program for blokfløjte. Andrea Ritter, der vandt konkurrencen, lavede for eksempel et forrygende finaleprogram i cabaretstil hvor hun blandt andet havde arrangeret Kurt Weill sange for blokfløjte og flygel. Super inspirerende.
Tusind tak til alle der har støttet mig undervejs, Ensemble Caprice der afholdt konkurrencen og mine fantastiske værter i Montreal: Gilles Brissette og Louise Bourassa.

Cana

Home again
Now I’m back again in Copenhagen, Denmark after the Montreal International Recorder Competition. It has been a great experience to hear all the great players from all over the world and to listen to their many different and inspiring programs. It has given me a lot of inspiration.
Thanks to everyone supporting me during the competition, the Ensemble Caprice for organising it and my great hosts in Montreal: Gilles Brissette and Louise Bourassa.

Cana

Konkurrence i Canada

Som nogle af jer måske har hørt, så har jeg meldt mig til Montreal International Recorder Competition i september. Det blev bekræftet i juli at jeg er kommet med (man skulle sende en cd ind til “preselection”) og jeg drager derfor til Canada til semifinale den 13. september. Hvis jeg er så heldig at gå videre til finalen foregår den den 16. september. Jeg skal forberede et program af 30 minutters varighed til hver af finalerne. Og det bliver meget blandet program. Middelalder, jazz, ny musik, barok, rokoko osv. Man skal jo vise lidt af hvert.

Den 5. september kl. 17.00 spiller jeg begge programmer igennem til en eftermiddags koncert i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge i København.