På mandag den 7. marts afholdes Early Monday kl. 20.00 i LitteraturHaus i Møllegade på Nørrebro. Ved aftenens koncert er Tidlig Musik i Danmark værter og fejrer den nylige sammenlægning mellem MUSA og Center for Historisk Musik, der netop har skabt en landsdækkende forening for tidlig musik. Ensemblet New Consort spiller til fejringen med skøn tidlig musik.
New Consort består af Maria Kontra, mezzosopran, Pernille Petersen, blokfløjte, Hanna Loftsdottir, cello og Gunnhild Tønder, cembalo og specialiserer sig i barokmusik og i ny musik for tidlige instrumenter. Til aftenen har de sammensat et program af italiensk barokmusik med temaet “l’isola abbandonata” – den øde ø, hvor programmet er bygget op omkring myten om Ariadne, der bliver forladt af sin elskede på en øde ø.
Early Monday med Tidlig Musik i Danmark og New Consort
Mandag den 7. marts kl. 20.00
Møllegade 7, 2200 København N